Vores Værdier.

Etik
Der er etik i alt hvad vi gør. Hver dag sit etiske dilemma.

Hos Manflex er det en værdi at tænke langsigtet. Vi skal have fokus rettet mod fremtiden. Det gør vi kun ved at gøre tingene ordentligt. Derfor prøver vi at indtænke etik i alt hvad vi gør.

Vi deltog en gang i et netværksmøde, med et foredrag af en af Danmarks førende erhvervsledere Mads Nipper fra Ørsted. Han sagde følgende: Hvis vi udelukkende er her for at tjene penge, så findes vi ikke om 72 år. Der skal være et større formål.

Socialt ansvar
I Manflex er CSR vigtigt. Vi integrerer mange forskellige mennesker på arbejdsmarkedet. Vi har medarbejdere fra stort set alle kontinenter, vi tager imod når der har været flygtningestrømme.

Vi opkvalificerer folk uden uddannelse, vi hjælper unge med at finde lærepladser, når vi har lært dem at kende godt. Vi har gode seniorjobs. Vi matcher vores medarbejdere med de rigtige jobs, så en dag på arbejdet bliver en god dag.

For at vi kan lykkedes med det, er det vigtigt med relationer.

Relationer
Vi taler meget om langvarige relationer. Af to årsager. Dels fordi vi kan levere et bedre produkt til vores kunder, desto bedre vi kender dem. Men især fordi relationer er den vigtigste kapital.

Når man har gode relationer, vil man hinanden det godt. Man får ambassadører, ekstra øjne og ører i markedet. Man hjælper hinanden og hjælpen skal ikke indløses til tjenester. Den skal bruges til at skabe et endnu bedre netværk.

Vi er netværksmennesker. Det er en Manflex værdi at spille andre gode.

Spørg os uforpligtende

Vi tror på hurtig, klar og ærlig kommunikation.